Søg i denne blog

tirsdag den 9. december 2014

Mentalisering

Mentaliseringsteorien går ud fra, at alle mennesker bliver født med et dybt behov for, at blive set og forstået som et mentalt væsen.
Mentalisering er evnen til, at se og forstå sin egen og andres adfærd, som udtryk for indre mentale tilstande. Se bag adfærden, hvordan har personen det indeni. Få personen til at føle og mærke empati. Ikke inddrage egne personlige følelser.


Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk uden, at vi er bevidste om det. Eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil. F.eks. små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering frigiver mental kapacitet til andre ting.


 


I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, så kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Eksempelvis hvis man sidder ved middagsbordet og konen pludselig bliver helt stille, holder op med at spise sin mad og kigger ned i bordet. I det øjeblik kan manden stoppe og og tænke over: "gad vide hvad der foregår, mon hun blev ked af det, jeg sagde ligefør". På baggrund af sine overvejelser om, hvad konens adfærd mon skyldes, kan han spørge hende og derved kan de i fællesskab nærme sig en forståelse af misforståelsen. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bagom adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar